Fecha del Día de la Constitución (1)

I morgen onsdag d. 6. december er det Spaniens svar på grundlovsdag og en officiel helligdag, så alle har fri og næsten alt er lukket. Samtidig er det dagen, hvor byens julelys tændes og det bliver tilladt at pynte op og fejre at det snart er jul.

Fangede en test af julelysene, inden de blev slukket igen.

Derhjemme er julen jo i fuld gang, så det er lidt sjovt at det først starter nu hernede (men også rart). Til gengæld varer julen helt indtil 6. januar, hvor man fejrer de hellige tre konger og børnene får gaver.

Der sker en masse i løbet af dagen, men CC Narixa fejrer fridagen med en ekstra træning, så den hopper jeg med på og så skal jeg selvfølgelig se julelysene, når de tændes kl. 18.

Invierno en Costa del Sol

Jeg havde set frem til (og lidt frygtet) en lang og hård cykeltur med de lokale herrer i dejlig solskin i dag. Og det blev det sådan set også, men ikke helt uden “problemer”…

Dagens hold på vej op…

Planen var ca. 138 km. og 2000 højdemeter. Jeg mødtes med de andre kl. 8:00 på tanken. Klokken 8:00! Jeg ved ikke hvorfor de gerne vil så tidligt ud ad døren hernede lørdag og søndag. Solen var ikke engang stået op på det tidspunkt og det var mega koldt! Men jeg er jo vant til mørket og kulden, så jeg pakkede mig godt ind og tændte baglygten og så afsted.

Op op op…

Vi var 7-9 stykker (nogle kom til og andre faldt fra undervejs) og allerede efter en time frøs en af de andre så meget, at vi måtte holde en længere pause i solen og han kom ind at sidde i en varm bil. Det var helt ned til 1,5 grad og jeg var ekstra glad for min langærmede jersey, løse knæ og lange handsker. Efter halvanden time (inkl. den første time) stoppede vi ved en café for at få kaffe fordi folk stadig frøs. Er ikke sikker på, at de ville overleve en vinter i Danmark 😉

Tidlig kaffepause…

Jeg var bange for, at de andre ville droppe turen og vende næsen hjemad efter kaffen, men i stedet blev det til koldstart på en 17 km. lang stigning med hårnålesving og et gns. på 5%. Egentlig var det først en stigning til Periana og så fladede det ud et par kilometer indtil endnu en stigning til Puerte del Sol som ligger i 1085 meters højde.

Da alle nåede toppen skulle det dokumenteres på alle leder og kanter.

Fra Periana og op var der skrevet på vejen for hver 1 km. til toppen samt stigningsprocenten som kulminerede på 10%. Jeg havde virkelig trætte ben og kunne på ingen måde følge med de andre, men op kom jeg og hvilken lettelse! Det var 14-15 grader og sol på toppen, men det blev hurtigt koldt at stå stille og på vejen ned fandt jeg ud af, hvor meget jeg havde svedt på turen op. Det føltes som om min krop langsomt blev til is og jeg havde til sidst svært ved at mærke mine fingre. Det var næsten værre at køre ned i 30 min. end op i en time.

The struggle is real!

Vi valgte at køre den direkte vej ned pga. kulde og en del vind (selvfølgelig ikke værre end den lækre danske vind), så derfor blev turen “kun” 115 km. og knap 1600 højdemeter. Jeg må have den fulde tur til gode 🙂

Aldrig sur på tur…

Modsat en dejlig varm november måned er det nu tydeligt at mærke, at vinteren er kommet til solkysten. Håber dog ikke, at det er helt slut med at køre i kort/kort 😉

Øl (friskpresset juice til mig) og tapas efter turen.
Garmin synes jeg skal restituere i tre dage nu. Det kommer ik’ til at ske 😉

Nerja, mi ciudad

Da jeg skulle beslutte mig for, hvor jeg ville bo i Spanien havde jeg flere steder op at vende og nu hvor jeg er her, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt.

Jeg overvejede Mallorca fordi alle snakker om at cykle på Mallorca, men jeg har kun været på badeferie ved Palma Beach og jeg har hørt, at vejret kan være svingende henover vinteren. Samtidig havde jeg ikke lyst til at være “fanget” på en ø, så jeg ville hellere være på fastlandet.

Det eneste jeg kender til at cykle på Mallorca. Anno 2014.

Jeg overvejede også Calp (Calpe) fordi det også er kendt som cykelrytter-paradis, men jeg aner heller intet om området. Det tætteste jeg har været er Alicante og igen, det var uden cykel og kun en “mellemlanding”.

Málaga har 570.000 indbyggere mod Nerjas 21.000.

Málaga var også en mulighed, men jeg havde brug for ro omkring mig og en forlænget weekend i byen tidligere på året var nok til, at jeg bestemte mig for, at det ikke skulle være i storbyen. Både pga. byens størrelse og dermed mængde af mennesker, men også fordi jeg tænkte det ville være besværligt at komme ud af byen, når jeg skulle cykle.

Balcon de Europa i Nerja er altid hyggelig.

Derfor blev det Nerja. Jeg kendte byen på forhånd, så jeg vidste hvad jeg kom ned til. Der er 170 soltimer og 5-6 regnvejrsdage i november, december og januar, så noget af det bedste vintervejr i Spanien. Byen er lille, men tilpas stor til at den ikke er helt død, selvom turistsæsonen er ovre. Der er strand, bjerge og acceptabel afstand til storbyen (Málaga), historiske byer (Granada) og skisport (Sierra Nevada) hvis jeg får brug for luftforandring.

Nerja er kendt for sine drypstenshuler: Cueva de Nerja.

Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager hertil med cykel. Det er et oplagt cykelferie-sted, men det virker som om, at det hovedsageligt er lokale, der cykler rundt foruden en enkelt professionel i ny og næ. Faktisk lyder rygtet, at selveste Peter Sagan har cyklet hernede tidligere i år 😉

El tiempo

I dag blev jeg vækket af et heftigt regnvejr og de mørkegrå skyer har lagt sig som et tykt tæppe på himlen og dækker samtlige bjergtoppe jeg kan se fra min altan.

Udsigten fra min altan på en regnvåd onsdag.

Det har ikke regnet i de tre uger, jeg har været her. Det har faktisk kun været overskyet en enkelt dag. De lokale siger, at floderne mangler vand, så det er tiltrængt med et par regnvejrsdage. Det passer mig bare ikke ret godt. Lige i dag gør det ikke så meget, for jeg skal bare styrketræne, gøre rent og ordne praktiske ting. Men i morgen ser jeg frem til min første cykeltur i regnvejr hernede. Adr! 😉

I går nåede jeg 2,5 time i tørvejr, før regnen kom.

Men, det gode ved regn i Spanien frem for Danmark er, at der stadig er 15 grader, så det er ikke den hjertestoppende isregn, som daler i Danmark i november måned. Eller sne for den sags skyld…

Jeg glæder mig allerede til solen kommer tilbage og YR lover mig, at det sker på fredag. Men endnu vigtigere er lørdagens vejr, for der er jeg blevet lokket med på en det-er-ikke-sikkert-du-overlever-tur med nogle af de lokale ryttere. Jeg ser frem til 138 km. og 2000 højdemeter, men de har lovet mig roligt tempo. Det ved jeg jo godt, hvad betyder – boys will be boys 😉

Jeg opdager hele tiden nye veje i området, men ofte ender de i blindgyder. Det gjorde denne også – med en mikro by for enden.

Nuevas rutas

Jeg har været på træningslejr i Nerja med Amager Cykle Ring to gange og vi har nogle faste ruter, som vi altid kører. Vi har forskellige stigninger, hvor vi kører test og cykelløb, og vi har en kongeetape på 170 km., så vi kommer vidt omkring hernede.

Ser frem til dagens træning med Richardt & Mejer Watches (sponsoreret)

Alligevel har jeg tænkt, at der må være steder, vi ikke har kørt, som er værd at køre. Derfor kørte jeg i går hjemmefra uden at vide, hvor jeg ville ende. Jeg kørte efter et skilt med teksten ’Urbanización’ og endte med at køre næsten 4 km. med en gns. stigning på 9% (og steder med helt op til 20%), før jeg ramte toppen og en grusvej, så jeg måtte samme vej tilbage.

Havde jeg haft en cx eller mtb kunne jeg have fortsat – måske…

Det var latterligt hårdt at køre op og hver gang jeg kiggede ned syntes jeg, at der stod 17% på min Garmin. Vejen var relativt dårlig med huller og riste, jeg skulle passe på. Jeg blev også ”angrebet” af en gøende hund og politiet kørte patrulje på vejen.

På toppen af Loma de los Cuadrillos

Der lå huse hist og her, men ellers var det ret øde. Lige inden toppen lå der to store træhuse af den norske type. Meget atypisk spansk, men vildt flotte og beliggende helt deroppe i ingenting. Dem glemte jeg desværre at forevige, da jeg havde fået pusten tilbage.

Udsigten fra toppen var dog alle hårdt trådte watt værd og mine billeder kan slet ikke retfærdiggøre den vilde natur. Jeg kunne have stået der med åben mund og polypper endnu, hvis det ikke var fordi, jeg var begyndt at fryse.

Fantastisk udsigt til alle sider!

Jeg svedte så meget på vejen op, at jeg havde svært ved at holde ved styret (ja, jeg kører uden handsker, selvom det kan være farligt, men tanlines you know), så det blev hurtigt koldt at stå stille og være gennemblødt, selvom der var over 20 grader på toppen.

I bunden var der ”kun” 18 grader, så jeg måtte lige køre mig varm igen efter nedkørslen. Nedad var også lidt spændende på de stejle stykker og med hårnålesving. Jeg måtte indimellem sætte mig bag sadlen for at være sikker på ikke at tippe forover – altid safety first.

Bagefter kørte jeg endnu en ukendt vej mod ’Cerro Gordo’, men det var en kort og hurtig stigning på 3,5 km. og 5 % som endte ud til hovedvejen hvis man kørte ned på den anden side. Altså en slags genvej, men så ved jeg det.

Der var også flot på toppen af Cerro Gordo, men knap så højt op.

For lige at få presset det sidste ud af benene, og få lidt mere tid i tøjet, valgte jeg at køre op til Frigiliana. Jeg kan virkelig godt lide den tur, selvom der er en del trafik. Det er nemlig også vejen til/fra motorvejen. Men den er tilpas hård hvis man træder til og man kan (næsten) også køre roligt op, fordi den ikke er så stejl. Og så kan man virkelig køre stærkt ned! Der er forholdsvis nemme sving og en del ligeud kørsel, så det er en god nedkørsel at øve sig på.

Asfalten er ikke altid lige god hernede.

Efter træningen ville jeg afkøle mine ben i poolen (14 grader fandt jeg ud af, at den var takket være en meget gammel (og rynket) dame, der tog en svømmetur og bagefter satte sig hen i sin solstol hvor hun havde sin kat i snor), så det blev et kort dyp for restitutionens skyld.

En dag i bjergene kan virkelig gøre mig træt, så resten af dagen foregik på sofaen med benene oppe. Jeg håber hele tiden på, at det bliver nemt for mig at køre i bjerge, men som man siger: ’it doesn’t get easier, you just go faster’ – damn it! 😉

Jeg er altid glad, når jeg cykler, især når solen også skinner 🙂